Førtidspensionisterne i Hvidovre:

 Vi startede denne forening i efteråret 2014 fordi der ikke var noget for førtidspensionister i Hvidovre.

Vi vil gøre opmærksom på at alt arbejde i foreningen er frivilligt og ulønnet, og at alle medlemmerne - også bestyrelsen, består af mennesker der er tildelt førtidspension. Det vil sige er, at vi alle har alvorlige og meget forskellige sygdomme/handicaps, som kan være mere eller mindre synlige og kan svinge meget. Det betyder at vi yder det bedste vi kan, med de ressourcer vi har på dagen.

Vi er stadig i gang med at udvikle vores identitet som forening. Vi møder hele tiden nye udfordringer som vi prøver, at løse så godt vi kan.

Det er lysten og behovet, og ikke mindst alle medlemmers engagement der driver værket.

Vi er afhængige af og glade for, den forståelse og rummelighed vi møder hinanden med.

Vi er ikke perfekte - deværre :-) men vi tror på, at vi med fælles hjælp kan skabe et rart og aktivit fællesskab.

Vi er jo allerede i gang, Ikke sandt?

 

Foreningen for Førtidspensionisterne i Hvidovre er en forening, der er åben for alle førtidspensionister i Hvidovre, på tværs af sociale baggrunde, religion og etnicitet.

Foreningen er uafhængig af politiske partier, organisationer og virksomheder.

Foreningens formål er at:

 

  • Skabe rammer for hyggeligt samvær i mellem førtidspensionisterne.

  • Gør brug af hinandens ressourcer under hensynstagen til sygdomme og handicaps.

  • Fremme medlemmernes mulighed for at deltage i samfundsaktiviteter og sociale netværk

  • Være et rummeligt og aktiverende fællesskab for medlemmerne.

  • Medlemmerne skal selv være med til, at få gode ideer og få dem ført ud i livet.

 

Herved skabes den nødvendige mangfoldighed som lyst og ressourcer rækker til, og det sikres at aktiviteterne tilrettelægges sådan, at der er noget for alle medlemmer. Det kan være en udflugt i det grønne, se en film, gå/cykle/løbe/lave gymnastik, høre foredrag, synge og vigtigst af alt, en hyggelig snak medlemmerne imellem over en kop kaffe.

Her i foreningen er det kun fantasien - og midlerne der sætter grænsen.

 

Vi holder til i Klublokale 2 i Frihedens Idrætscenter, et lokale vi har lånt af ishockey Supportes - hvilket vi er meget glade for. Vi mødes en gang hver 14. dag til hygge over en kop kaffe mm:

I ulige uger om torsdagen mellem kl. 11.30 - ca. kl. 15.00

Nye medlemmer bedes første gang komme mellem kl. 12.00- 14.00.

 

 Nogle gange mødes vi også om tirsdagen i modsatte uge, hvor vi tager på Cafe eller andet. Det står så under Ture mv

 

 - Følg med i Aktivitetskalenderen / Ture mv.

Vi har indtil videre afholdt gå - og cykelture i nærområdet, samt været på flere byture til bl.a Køge/ Roskilde. Vi har været i teateret mv - og alt dette vil vi selvfølgelig fortsætte med - Så igen - hold godt øje med vores Aktivitetskalender.

 

Du er meget velkommen i vores forening - det koster kun 100 kr. om året at være medlem. Den første måned er en prøve måned, så du kan se om det er noget for dig.

Du kan skrive til os på mailadresse: foertidspensionisternehvidovre@hotmail.com

Eller ring/ send en sms til formanden: Lene Jensen på 29637016, Tak.

 

Sådan finder du os i Frihedens Idrætscenter: Du går ned forbi restaurant Halvlegen og så til ventre. Forbi indgangen til svømmehallen og ned i bunden af gangen - der skal du til højre og så er det 2. dør på venstre hånd.